Posted on

Disse teknologier skal du holde øje med i 2021

Der kommer hele tiden nye teknologier, og det er vigtigt at følge med, hvis man ønsker at opnå konkurrencemæssige fordele i en virksomhed eller du som privatperson ønsker at foretage investeringer med vækstpotentiale.

Blockchain

Blockchain har du måske allerede hørt om, men der sker altså rigtig meget på den front. I 2021 er kryptovalutaer blevet meget mere populære, og dette betyder, at der kommer til at være innovation inden for denne sektor. Kryptovalutaer er baseret på blockchain, som er den bagvedliggende teknologi.

 

Den mest kendte kryptovaluta er Bitcoin, men du har måske også hørt om Ethereum-netværket med sin kryptovaluta Ether. Denne kan potentielt overtage førstepladen fra Bitcoin, hvis den fortsætter i samme fart som indtil nu. Der er en del forskelle på Bitcoin og Ethereum, men den væsentligste forskel er, at Ethereum tillader dig at lave “smart contracts”. Dette er penge og aftaler, du kan programmere. Det er muligt at aftale noget, og så sørger Ethereum for at kontrakten bliver afviklet 100 procent som aftalt.

 

Du kan læse mere om kryptovaluta her – hjemmesiden er på dansk og skrevet til danske brugere.

Fintech

Fintech er måske ikke en teknologi i sig selv, men det er en branche, der fokuserer meget på teknologi – heraf ordet fintech (financial technology). Der er efterhånden kommet mange spillere på markedet i Danmark og i udlandet. Revolut er den helt store, og de har haft fuld fart på de seneste par år. Det samme gør sig gældende for det danske LunarWay (nu bare Lunar).

Cloud

Man hører i dag, at alting er i “clouden” eller i “skyen”, men hvad betyder det egentlig? Det er for rigtig mange et uhåndgribeligt begreb, men det betyder egentlig bare, at der står en maskine til rådighed for dig 24 timer i døgnet i et datacenter. Fordelen ved cloud er helt sikkert, at det er meget billigere end at have en server kørende derhjemme. Derudover kan du skalere automatisk eller manuelt helt uden problemer. Får du eksempelvis mange besøgende på din hjemmeside, så vil det være muligt for dig at opgradere din server uden den store nedetid.

 

De mest populære cloud-udbydere er: Amazon Web Services (AWS), Google Cloud Platform (GCP) og Microsoft Azure.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens bliver mere og mere nødvendigt, fordi vi genererer en del data i løbet af vores hverdag – og dette data er brugbart og skal behandles. Mennesker kan ikke gøre det på samme måde som computere, og man vil kunne bruge data til at forudsige ting. Et eksempel kunne være, at man anvendte sundhedsdata til at forudsige, hvem der fik hvilke sygdomme. Der kan dog stilles spørgsmålstegn til, om dette er hensigtsmæssigt og etisk.

 

Kunst intelligens bliver oftest kaldt for AI (Artificial Intelligence) og rigtig mange virksomheder arbejder med det i dag inden for en del forskellige brancher. Mange udvikler en AI specifikt til den pågældende branche eller virksomhed.